Forside          Galleri          Profil          Udstillinger          Kontakt          Nyheder          Gæstebog          Siden sidst

Forretningsbetingelser gældende ved køb i galleriet:


FORTRYDELSESRET

GalleriEland yder 14 dages fuld fortrydelsesret jvf. lovgivningen for internethandel.  
Fortrydelsesretten er gældende fra den dag du modtager varen.
Det er en forudsætning at varen ikke er beskadiget eller på anden måde har fået fejl og mangler ved returnering.
Hvis du fortryder, er nedenstående gældende:
 1) Varen skal returneres i samme stand, som den er modtaget.
 2) Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen.
 3) Du skal informere om dit pengeinstituts reg.nr. og kontonr. til brug ved refundering af købsbeløbet.

Billeder som er lavet på bestilling med specielle og personlige træk lagt ind, tages ikke retur. Galleriet fremsender close-up fotos til godkendelse inden fremsendelse af det bestilte maleri.

SIKKERHED
Du kan trygt handle ved GalleriEland's online kunstgalleri.
Alle dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Det eneste jeg gemmer er dit navn, adresse, e-mail og telefonnummer.
Oplysningerne videregives ikke, og bruges ikke til markedsføring. Oplysningerne bruges udelukkende til at kunne levere de varer du bestiller hos GalleriEland og er 100% fortrolige ved GalleriEland.


BETALING OG PRISER
Alle priser er inkl. indramning medmindre andet er nævnt.
Du vælger din foretrukne betalingsmåde ved bestillingen, der er mulighed for flg. 4 måder: Bankoverførsel - ewire - efterkrav - afhentning efter aftale

Galleriet kan på nuværende tidspunkt ikke modtage Dankort/Visa.
Er du usikker på nethandel uden brug af kortbetaling, kan efterkrav benyttes da du i så fald først betaler når varen leveres.

LEVERING
Din bestilte vare leveres indenfor 2-5 hverdage efter din afgivne bestilling - eller efter aftale.
Levering sker sker via Post Danmark efter deres gældende takster. 
 
EMBALLAGE & FORSENDELSE
GalleriEland emballerer og sender din vare forsvarligt.
Har du specielle krav til forsendelsen skal dette meddeles skriftligt på købstidspunktet.
Du skal straks ved leveringen, undersøge at emballage og vare er
intakt.
Oplever du at dette ikke er tilfældet, skal du straks give skriftlig meddelelse herom til GalleriEland.
Hvis du ikke inden 2 dage efter leveringsdato påberåbt dig manglen overfor GalleriEland, kan du ikke senere gøre manglen gældende.

FREMVISNING AF MALERIER
Ønsker du personligt at se udvalgte malerier er du meget velkommen til at kontakte galleriet for at aftale et tidspunkt for fremvisning.
Jeg fremsender også gerne billeder i større og bedre opløsning via mail, således at du bedre kan se detaljerne i det pågældende maleri inden et evt. køb.

PERSONOPLYSNINGER
Alle personoplysninger der er givet galleriet videregives ikke til 3. mand.
Oplysninger som navn, adresse, mail-adresse m.v. er udelukkende til brug til fremsendelse af bestilte varer.

TILFREDSHED
Jeg gør mig stor umage for, at alle kunder er fuldt ud tilfredse efter en handel her i galleriet.

 

Link til
forbrugerrådets anbefalinger ved nethandel

Copyright ® 2006 gallerieland.dk                                                                     Forretningsbetingelser         Har du et spørgsmål